Jon Risdahl smeder ringene som dengang, man havde tid til hinanden – selvom han er beskæftiget i et uddøende håndværk, der er helt afhængigt af den viden og fremgangsmåde, som overleveres fra mester til svend. Dette handler i høj grad om følelse og fornemmelse for det ædle metals egenskaber.

Siden vikingetiden har den stolte smedetradition og det enestående, nordiske håndværk været holdt i hævd og dannet grundlag for fremstilling af både smykker og våben, da guld og jern har nogle egenskaber tilfælles. Støbejern kan springe, knække og revne, hvorimod smedejern besidder den elastiske hårdhed, som gør det til et velegnet våbenmateriale. Det samme forhold gælder for støbt og smedet guld.

 

Se guldsmeden smede ringe

Kig med i videoen fra guldsmedeværkstedet i Løkken, og se hvordan Jon Risdahl smeder ringe.

Smedet i hånden

Langt de fleste vielsesringe, som fremstilles i dag, er støbte. De er hurtigere, nemmere og dermed også billigere at producere men sælges alligevel forholdsvis dyrt, da alle øvrige omkostninger (butik, markedsføring, salg osv.) er uændrede. Ulempen er, at de er relativt skrøbelige og indimellem revner eller knækker. Dette problem gør sig særligt gældende for en eventuel indfatning, da det af og til resulterer i tab af kostbare stene.

Håndsmedede ringe er derimod sjældnere, da fremstillingen er tidskrævende og fordrer langt større ekspertise. Derfor er produktionsprisen normalt også højere, og der er længere imellem kvalificerede udbydere. Til gengæld har de en langt større hårdhed og holdbarhed og fuldender sammen med guldets uforgængelighed symbolet på den evige kærlighed.

Hos Risdahl Guld arbejder vi imidlertid direkte ud fra værkstedet og sælger til kostprisen. Vi har fjernet butiksleddet, og vores ædelsten bliver indkøbt fra sliberiet i udlandet uden fordyrende mellemled og ofte hjemhentet af Jon Risdahl selv.

Så selvom alle vores ædelsten og diamanter er ægte og fra naturlige forekomster – ja selv graveringen er udført i hånden på gammeldags vis, er vores priser er så lave, at de fleste kærestepar kan få fingrene i et par ægte, håndsmedede guldringe…