En partner for livet

Der er ikke noget smukkere end en vielsesring. Den er symbolet på evig, gensidig kærlighed – og løftet om at støtte og elske hinanden gennem tykt og tyndt. Og ligesom hvert parforhold er helt særligt, skal vielsesringen også være det.

Indhold

Håndlavede vielsesringe
Hvorfor vielsesringe i guld?
Find dit ringmål
Ringstørrelsesgaranti
Diamanter i vielsesringe
Gravering
Design din egen

Hvorfor vælge håndlavede vielsesringe?

Hos Risdahl Guld får I en helt unik vielsesring. I vores guldsmedværksted designer og former vi ringe helt efter jeres ønsker og mål, så de passer præcist til jer.

En anden fordel ved håndlavede vielsesringe er holdbarheden. Hvor guldet i støbte ringe er porøst og risikerer at knække – ligesom indfatningen, der holder eventuelle sten fast, også kan knække – er håndsmedede vielsesringe langt stærkere, fordi de er bearbejdet korrekt.

Med en håndlavet vielsesring får I derfor et smykke, der holder hele livet.

Hvorfor vælge vielsesringe i guld?

En vielsesring skal holde hele livet. Og derfor er guld et godt valg. Først og fremmest har vielsesringe af guld et elegant og tidløst udtryk, som aldrig går af mode. Guld er desuden et yderst stærkt og holdbart materiale, som gør det særligt velegnet til smykker, der – som vielsesringe – skal bruges dagligt.

Vielsesringe med keltisk flet og pink hjertediamanter

Find det rigtige ringmål til vielsesringe

Det er vigtigt at få den helt rigtige størrelse på din vielsesring, så den hverken glider af eller sidder ubehageligt stramt om fingeren. Som tommelfingerregel skal ringen være svær at få over knoen, når din hånd er varm. Dog må den ikke klemme om fingeren og lave dybe mærker. Vi hjælper dig naturligvis med at tage mål til vielsesringen – ved hjælp af et så kaldt ringmål – så den kommer til at passe perfekt.

Du kan også se vores video på YouTube for yderligere forklaring om, hvordan vi finder det rigtige mål til din vielsesring.


 

Få ringstørrelsesgaranti på vielsesringe

Tykkelsen på ens fingre varierer afhængigt af temperaturforhold – og derfor kan det nogle gange tage lidt tid at finde det perfekte gennemsnitsmål til din vielsesring. For at sikre, at du får den helt rigtige størrelse, giver vi hos Risdahl Guld en ringstørrelsesgaranti på tre måneder, regnet fra datoen indgraveret i ringene. I den periode kan vi tilpasse vielsesringen uden beregning. Er I gravide på datoen, forlænges denne periode til et år. På den måde er du sikker på, at du får en vielsesring, der sidder godt på fingeren.

Vielsesringe med diamanter

Hos Risdahl Guld håndsmeder vi vielsesringe med ægte diamanter. En ægte diamant er – modsat laboratoriediamanter – fundet ude i naturen. Der er derfor ikke to diamanter, der er ens. Nogle vil have bittesmå prikker eller kulstykker indeni, som er opstået naturligt under skabelsen af diamanten, hvilket blot giver en mere unik vielsesring. Du får selvfølgelig en slebet diamant i din vielsesring, så overfladen bliver glat og skinnende. Vi sliber diamanterne efter meget specifikke kriterier, så lyset reflekteres bedst muligt, og du får et skinnende, smukt resultat.

Tegn på ægte diamanter

Der er flere ting, man kigger på, når man skal vurdere kvaliteten og ægtheden af diamanter i vielsesringe. Ægte diamanter vil for eksempel have små, naturlige imperfektioner, som giver dem sin charme og unikke karakter. Man undersøger også klarheden på diamanterne i vielsesringe; ligesom farven spiller en rolle. Diamanten i en vielsesring må ikke have nogen farve. Den skal være hvid – uden hverken mørke eller mælkede nuance. De klareste kaldes Wesselton diamanter, og det er dem, vi oftest bruger.

Vielsesringe i guld med åbent hjerte og diamanter

Vielsesringe graveret i hånden

Der er tradition for at indgravere fornavne og dato i vielsesringe, som et evigt minde om jeres bryllupsdag. Mens mange i vor tid indgraverer ringe ved hjælp af maskiner, så holder vi hos Risdahl Guld fast i de traditionelle metoder og får en håndgravør til at stå for det. Når din vielsesring graveres i hånden, får du desuden mulighed for at få tilføjet specialtegn så som hjerter eller lignende.

Design din egen vielsesring – få et unikt design

Ønsker I at sætte jeres helt eget præg og designe vielsesringene selv – eller med hjælp fra os – tager Risdahl Guld gerne et uforpligtende møde. Vi taler med jer om stilvalg og sørger for, at I ender med et design, I vil være glade for hele livet – hvad end I er til en simpel vielsesring eller en med mange detaljer. Vi taler med jer om mønstre i vielsesringe, om buer og andre geometriske former, så vi finder det, der bedst afspejler jeres stil og personlighed. Hvis det ønskes, laver vi en gratis sølvmodel, som du kan prøve på, inden du beslutter dig for det endelige design af din vielsesring.

Vielsesringe i guld med mønster af verden